Pludselig en dag under et agilitystævne fandt min mor et lydighedsprogram fra
DKK.
Hun tog det med hjem og læste naturligvis først om kl.1 programmet. “Det kan
du da sagtens lære” sagde hun, og meldte mig til kl.1 prøve i Køge. Det var
i pinsen 1995.
Da dagen oprandt var mor meget nervøs, men det var uden grund for dommeren
var meget rar og prøvede at berolige min mor. Han hed Hans Ove Petersen.
Selve prøven gik også rigtig godt, jeg sprang desværre for tidligt, men
opnåede dog 80 point og dermed en 2.præmie. Jeg måtte forsøge endnu 3 gange
før det lykkedes at få en 1.præmie. Da det endelig lykkedes, fik jeg 98 ud
af 100 mulige point, så jeg blev dagens bedste og fik en stor flot pokal.
Siden har jeg bestået kl.2, også som dagens bedste, og til dato
2 førstepladser i kl.3. Jeg kan bare ikke få den sidste så jeg kan
blive dansk lydighedsmester. Der går noget galt hver gang jeg stiller op,
så jeg har et hav af 2.præmier og nu siger min mor jeg skal på pension,
da jeg er ved at være en gammel hund og har desværre haft så meget sygdom
og skavanker. Jeg er blevet opereret i ryggen på grund af spondylose, fået
fjernet mine analkirtler på grund af kraftig betændelse og fået fjernet
en stor knude på låret, så jeg har været noget igennem.
