Jeg må også huske at fortælle om en af de store begivenheder i mit
liv, nemlig da jeg fik min lillesøster Zindy, som er en lille sheltiepige.
Hun kom ind i vores liv da jeg var 7 år gammel. Hun var et lille skravl,
syntes jeg, hun vejede kun 1700 gr., og var kun 8 uger gammel. Mor havde
sagt der ville komme en lille pige i huset, så jeg var rigtig spændt. Hun
kom så hjem med sådan et skravl, vorherrebevars, hende kunne de godt aflevere
tilbage hvor hun kom fra. Men det gjorde de heldigvis ikke, for hun voksede
hurtigt og blev rigtig sød og køn og en rigtig legekammerat for gamle mig.
Idag er jeg nærmest gået i barndom og jeg elsker hende overalt på jorden.
Hun er også blevet en rigtig dygtig lydighedshund. Hun er allerede startet
i kl.3 og hun bliver først 2 år om 2 mdr. Men det kan i læse om på hendes
egen hjemmeside.